Vi er glade for endelig at kunne løfte sløret for, hvem der bliver vores nye præst!
Peter Lynggaard Uth er fra 1. maj 2025 ansat som sognepræst ved Højmark og Lem Kirker.
Der vil være indsættelsesgudstjenester søndag den 27. april – kl. 9.00 i Lem Kirke og kl. 10.30 i Højmark Kirke. Mere info om dette følger senere – men sæt allerede nu kryds i kalenderen og kom og vær med til at byde vores nye præst og hans familie velkommen!

Peter fortæller om sig selv:
Jeg hedder Peter Lynggaard Uth.
Jeg er 45 år gammel, har været præst i 9 år i Østjylland og har også en kort karriere som skovfoged bag mig.
Jeg er 45 år gammel, har været præst i 9 år i Østjylland og har også en kort karriere som skovfoged bag mig.
Det er næppe en overraskelse, at en præst synes, at det, der foregår i kirken, er vigtigt. Den eneste grund til det er dog, at det gode budskab i kirken gerne skulle være til hjælp og støtte i det helt almindelige liv, vi har med hinanden uden for kirkens rum.
Derfor glæder jeg mig meget til at møde alle jer, der bor i de to sogne, enten i kirkerne eller i den hverdag, som indfinder sig før eller siden, når man er flyttet til et nyt sted.
Derfor glæder jeg mig meget til at møde alle jer, der bor i de to sogne, enten i kirkerne eller i den hverdag, som indfinder sig før eller siden, når man er flyttet til et nyt sted.
I den del af hverdagen, der ikke består af arbejde, holder jeg af at komme ud i landskabet på to hjul. Det kan være for egen kraft på racercyklen eller på motorcyklen, hvor det ikke betyder noget, om der er medvind eller ej.
Ud over mig selv bliver præstegården også beboet af min kone Malika, der er sygeplejerske i Gødstrup, og vores tre store børn, Albert, Ludvig og Karla – og vores hund, Alba.
Det betyder meget for mig at have tid til at tale med folk, og enhver er velkommen med stort eller småt.
Jeg håber også, at I vil fortælle mig om den egn, jeg er så heldig at være kommet til, så den hurtigt bliver min egen.
Jeg håber også, at I vil fortælle mig om den egn, jeg er så heldig at være kommet til, så den hurtigt bliver min egen.
Vi ses!