På folkekirkens hjemmeside kan du læse (næsten) alt om BARNEDÅB og VOKSENDÅB.
BARNEDÅB
Dåb er en forudsætning for at være medlem af folkekirken og kan enten foretages som barnedåb eller som voksendåb.
Dåb finder oftest sted under den almindelige søndagsgudstjeneste.
Barnet kan få navn i forbindelse med dåben. I så fald skal der ikke anvendes navngivning via www.borger.dk
Du kontakter præsten og aftaler i hvilken af de to kirker, du ønsker dåb og hvornår.
Når du bestiller tid til dåb, aftaler du også samtidig et tidspunkt for besøg. Præsten vil dér gennemgå dåbsritualet og kan besvare de spørgsmål, der eventuelt måtte være i forbindelse med gudstjenesten, dåbsritualet og dåbens betydning. Samtidig skal præsten have navnet på barnet og navne og adresser på faddere.
Sker dåben af et nyfødt barn ikke inden for seks måneder, så skal barnet navngives – også selvom det evt. skal døbes senere. Navngivning foretages med NemID på www.borger.dk
I tilfælde af sygdom kan man tilkalde præsten til dåb i hjemmet eller på sygehuset. Er barnet i akut livsfare kan en af de tilstedeværende forrette en nøddåb, såfremt denne i øvrigt selv er døbt med den kristne dåb.
Ved voksendåb kontakter man også sognepræsten i det sogn, hvor man ønsker at blive døbt.
FADDERE
Ved barnedåb skal navne og adresser på to til fem faddere afleveres til præsten i forbindelse med dåbsbesøget.
Fadderne skal selv være døbt og påtager sig ved barnets dåb en moralsk forpligtelse i forbindelse med dåbsbarnets kristelige oplæring i det tilfælde, at forældrene dør, før barnet bliver voksent.
Ved dåben bærer forældrene eller en af fadderne barnet. Det kaldes populært for gudmor eller gudfar, men udtrykket findes ikke i officielle regler eller liturgi til dåb.
Ved voksendåb taler man ikke om faddere, men om dåbsvidner. Også i den situation skal der være to til fem vidner.
HVAD SKAL BARNET HEDDE?
Alle børn skal navngives senest et halvt år efter fødslen. Enten anmeldes navngivningen til præsten i det sogn, hvori man bor, eller barnet navngives i forbindelse med dåb.
Ved navngivelse uden dåb anvender man NemID via www.borger.dk
Præsten vil efterfølgende tilsende fødsels-navneattest.
Man kan frit vælge fornavne til barnet ud fra en liste fra Familiestyrelsen over godkendte fornavne. Se listen på Familiestyrelsens hjemmeside.
Har forældrene samme efternavn, får barnet dette efternavn straks ved fødslen.
Har forældrene forskellige efternavne, kan de som hovedregel vælge, hvilket af disse navne barnet skal have. Barnet kan kun have eet efternavn – men også mellemnavne.
VOKSENDÅB
Det er langt fra alle, der bliver døbt som små – altså barnedøbt.
Men kristendom og den kristne tro er for alle, og det er aldrig for sent at blive døbt! I disse år oplever folkekirken da også en stigning i antallet af voksendåb.
Det er typisk udøbte unge, der gerne vil konfirmeres, og som derfor skal døbes inden konfirmationen.
Andre er opvokset i en anden religion – ofte islam – og ønsker at konvertere til kristendom.
Og andre igen er helt almindelige voksne og ældre, som aldrig er blevet døbt, men som helt naturligt ser sig selv som kristne og derfor ønsker at blive døbt og medlem af folkekirken.
Kontakt præsten hvis du gerne vil døbes…