HØJMARK KIRKE | En gennemgang

ALTERET

Alterbordets træpanel er fra ca. 1900, da en fornyelse af det gamle brøstfældige var nødvendig. Fra kirkeregnskabet ved vi, at renæssancealtertavlen er fra 1618.

Malerierne forestiller påskens 3 store begivenheder. Nederste og største billede er skærtorsdags hellige nadver, flankeret af to figurer, der personificerer troen og håbet. Til venstre troen med korset og bogen med evangelierne og til højre håbet med ankeret og falken.

Midterste billede forestiller langfredags korsfæstelse, og på begge sider af billedet står en engel med Jesu pinselsredskaber. Til venstre tornekransen og spyddet og til højre korset og de tre nagler. Øverste lille billede er påskedags opstandelse.

BELYSNING

Belysning i form af lysekroner og lampetter er fra 1970erne.

BYGNINGEN

Kirken er en romansk kvaderstenskirke, men bestod oprindelig af kor og ca. 2/3 af det nuværende skib. Den vestligste tredjedel af skibet er en tilbygning, som nok er et par hundrede år yngre.

Tilbygningen ses tydeligt i soklen på nordmuren lidt vest for den tilmurede kvindedør.

Oprindelig var der tårn på kirken, men en af dens mange skiftende ejere fik i 1798 tilladelse til at nedbryde tårnet, vistnok meget imod sognets beboeres ønske. Nuværende tårn er bygget i 1924 for midler hovedsageligt indsamlet blandt sognets beboere.

Der fortælles et sagn om en nedgravet skat på kirkegården. En gang om dagen falder tårnets skygge på nedgravningsstedet – men det var jo skyggen af det gamle tårn, så den skat forbliver nok vel forvaret.

DEGNESTOLEN

Til venstre i koret står degnestolen. Den er en blanding af gotik (gavlen) og renæssance (forsiden). En sådan stilblanding ses ikke så sjældent ved overgangen mellem stilperioder. Stolen er sikkert fra tiden omkring 1500. Muligvis har den i begyndelsen været præstestol. Læg mærke til de mange udskæringer inde i stolen.

Over degnestolen hænger en lille messeklokke. I middelalderen ringedes der med klokken, når nadverordene lød, og efter katolsk tro forvandledes brød og vin til Kristi legeme og blod.

DØBEFONTEN

Døbefonten er sikkert omtrent af samme alder som kirken. Den har som middelalderens døbefonte en stor kumme, stor nok til at barnet kunne dykkes ned under vandet ved dåben. Over fonten hænger det såkaldte fontlåg fra 1623. På undersiden af dette svæver en due, Helligåndens symbol.

FATTIGBLOK

Ved indgangen til våbenhuset står den gamle fattigblok, som antages at være 200-300 år gammel. To nye indsamlingsbøsser fra 1986 er placeret ved indgangen fra tårnet. Præstetavlen er opsat omkring 1920.

KALKMALERIER

Ved restaurering af kirken i 1976 kom forskellige kalkmalerier frem. Længere mod vest på nordvæggen er der et skib, måske et handelsskib. Længere fremme mod øst findes et kors med 2 tværarme, kaldet patriarkalkors, og endnu længere mod øst er afbildet to fantasiheste, ildsprudende og med fuglekløer og løvegab. Malerierne stammer sikkert fra omkring 1500.

KIRKEKLOKKEN

Kirkeklokken er en såkaldt sukkertop-klokke (spidsklokke) med navn efter formen. Den er en af de ældste og blandt de 10 fornemste i landet. Man mener, den er fra ca. 1250 og har så nu i snart 750 år kaldt til både sorg og glæde og vækket og afsluttet dagen for generationer. Hvilke andre store og måske voldsomme begivenheder, den har varslet, kan man forsøge at gætte sig til.

KIRKEGÅRDEN

Den ret store kirkegård har 4 indgange gennem det gamle stendige, et fra hvert verdenshjørne. Sydindgangen med den gamle ligport, nok fra slutningen af 1500-tallet, var tidligere hovedindgangen, men efter bygning af tårnet i 1924 med indgang til kirken her er det vel vestindgangen, der i dag er hovedindgang.

I det sydvestlige hjørne af kirkegården ses en jordhøj, der let kan opfattes som en oldtids-gravhøj, men det er jord, der i 1892 ved en planering af kirkegården blev kørt sammen her. Indviet jord skulle ikke fjernes fra kirkegården.

KIRKETÅRNET

I tårnrummet er der på begge sider af døren gamle gravsten.

Fortsætter man, står man i et dejligt stort kirkerum. Lige over os er pulpituret med orglet bygget af orgelfirmaet Marcussen og søn i 1963.

Til venstre for midtergangen hænger en skibsmodel af en fregat fra Napoleonstiden. En meget fin model lavet i 1808 af engelske sømænd, der sad som fanger i Ringkøbing. Skibet blev skænket af daværende kirkeejer, byfoged Bork i Ringkøbing, måske som en slags plaster på såret for det nedrevne kirketårn.

Lidt længere fremme på nordvæggen hænger et såkaldt lægmandskrucifiks. Udførelsen virker ret primitiv, men i middelalderkirkerne kom sådanne krucifikser ofte til at fungere som alterbillede for lægfolk, da altrene tit var næsten skjult for menigheden. Deraf navnet.

PRÆDIKESTOLEN

Prædikestolen er fra 1612. På opgangen til prædikestolen ses på de 3 malerier apostlene Jacob, Johannes og Peter i nævnte rækkefølge fra venstre. De næste 3 billeder på prædikestolens galleri er 3 kvindeskikkelser, der personificerer tro, håb og kærlighed.

Selve prædikestolen er opdelt i 3 rækker felter. I øverste række er udskæringer med engle adskilt af udskårne løvehoveder, og i nederste række ses bl.a. Fugl Føniks. I midterste række ses fire malerier af de fire evangelister, adskilt af karyatider – her hver anden mand, hver anden kvinde.

Ser vi malerierne fra venstre mod højre, ser vi først Mattæus, og bag ham hans tegn, englen. Næste billede forestiller Markus, og bag ham ser man den vingede løve. Tredje billede er af Lukas, der står med en bog og med oksen bag sig. Sidste billede er af Johannes, og over hans venstre skulder ses ørnen. Under prædikestol og galleri ses otte englehoveder.

PRÆSTESTOLEN

I korets modsatte side ses præstestolen, som er yngre end degnestolen, nok fra 1600-tallet. I døren ser man de oprindelige håndsmedede hængsler og klinkelukket. På øverste kant af stolen er et skriftsted – måske for at præsten kunne holde sig det for øje.

STOLESTADER

De nuværende bænke er fra omkring 1900, men stolestaderne stammer helt tilbage fra ca. 1600 for de ældstes vedkommende, hvoraf der er to, en på hver side af gangen ved indgangen fra tårnet. Resten antages at være fra 1633-40.

VÅBENHUSET

Våbenhuset mod syd har været mændenes oprindelige indgang, men huset bruges nu som kapel.

Tekst: Erik Andersen
Fotos: Thorbjørn Brunander Sund

 

 

KILDER

  • Haakon Rabjerg: Sønder Lem Kirke og dens præster 1944
  • Sidsel Marie Nielsen: Historieopgave om Sdr. Lem Kirke 1976
  • Bendt Gammeltoft-Hansen: Den danske kirkes klokketraditioner
  • Olaf Hellviks indberetning til Nationalmuseet 7. aug. 1976

DE DANSKE KIRKER | Om Højmark kirke
Bind 15 – Nordvestjylland – 1969 – s. 275

Temmelig højt på en stærkt bevokset kirkegård, som hegnes af kampestensdiger med en stor, sengotisk køreport i sydsiden, ligger den blytækte kirke, der består af romansk kor og skib med en senmiddelalderlig vestforlængelse, sengotisk våbenhus og tårn fra 1924.

De romanske dele – koret og skibets østparti – er rejst af granitkvadre over en dobbeltsokkel med attisk profil over skråkant, og begge de oprindelige døre er bevaret, syddøren åben, norddøren tilmuret. Et rundbuevindue i korgavlen er tilmuret, medens et i korets og to i skibets nordside er i funktion. En vinduesramme af to plankestykker, fremdraget 1939, er nu på Ringkøbing Museum.

I det indre, som har bjælkelofter, står den runde korbue med indbyrdes forskellige kragbånd. I senmiddelalderen er skibet forlænget mod vest, overvejende af genanvendt kvadermateriale, hvis mængde og ikke mindst de fra den øvrige kirkes afvigende sokkelkvadre lader formode, at der er tale om sten fra en nedbrudt kirke. Samme materiale er benyttet ved opførelsen af det nogenlunde samtidige våbenhus, hvor adskillige sokkelkvadre sidder hulter til bulter i murene, der er udspækket med mursten.

I det indre har våbenhuset spareblændinger i væggene. Pontoppidans Atlas beretter, at kirken i 1700-tallet havde et tårn med højt spir, og det skal være nedbrudt i begyndelsen af 1800erne. 1924 rejstes i dets sted det nuværende af arkitekt Flemming Geill. Kirkens hovedindgang er nu gennem dets underrum.

Det murede alterbord bærer en altertavle i renæssance fra omkring 1620 med stor- og topstykke, korintiske søjler og i vingerne dydeskikkelser. I felterne er der gamle malerier – Nadveren, Korsfæstelsen og Opstandelsen, mens et senere maleri, Martha og Maria, efter A. Dorph, er ophængt i skibet. Stagerne med drevne barokornamenter er fra tiden op mod 1700.

Et sengotisk krucifiks fra begyndelsen af 1500-tallet hænger i skibet. I den romanske granitfont med arkader og rankeslyng ligger et sydtysk fad fra omkring 1575 med fremstilling af bebudelsen, og en fontehimmel er fra omkring 1600.

Prædikestolen, et ganske rigt renæssancearbejde med malet årstal 1618 og præsten Niels Hansens og værgen Erik Krestensens navne har hjørnehermer og arkadefelter med malede apostle.

En sengotisk degnestol i koret er fra 1500-tallet og en skriftestol med panelværk og arkadefelter fra omkring 1600.

Usædvanligt mange gamle stolegavle er bevaret – man har tidligere iagttaget årstallene 1597 og 1606.

En skibsmodel, en orlogsfregat, er usædvanlig ved at være bygget 1808 af engelsk krigsfanger i Ringkøbing, og den er en gave fra byfoged Bork.

I en præsterækketavle er anvendt en del renæssancesnitværk. Orglet er opsat 1964, og klokken, som er uden indskrift, er fra 1200-tallet.

I skriftestolen sidder en mindetavle med versificeret indskrift, vistnok over præsten Christen Christensen Allerup (død 1747) og i tårnrummet er der en stor gravsten over papirfabrikant Fr. Stensen Nymølle (død 1830)